Råderet

AAB AFDELING 43.

Beboere - Råderet


Det er i alle beboeres interesse at husordenen efterleves.


Råderetskatalog

inklusive bestemmelser

om installation og

skillevægge.


Boligforeningen AAB


RÅDERET


Fællesvaskeriet

Ruskær 34,

2610 Rødovre

Vaskeriets åbningstider

Alle dage

kl. 7.00 til kl. 21.00



Selskabslokalet er beliggende Ruskær 22.


Lokalet kan kun lejes af beboere i afdelingen.


Afdelingsbestyrelsens skriftlige beretninger


"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua."



Information og referat vedr. afdelingsmøder i afd. 43.



Information omkring afd. 43 regnskaber.


Individuel Råderet


Råderet: Må du lave ændringer i din bolig?


Råderetten giver beboere i almene boliger ret til at udføre forbedringer i boligen og få økonomisk godtgørelse ved fraflytning. På den måde får beboere i almene boliger mulighed for at indrette deres bolig efter egne ønsker og behov.

Forbedringer inde i boligen gælder indretning i køkken, bad, entré og værelser. Men råderetten kan også bruges til at gennemføre forbedringer og forandring uden for selve boligen.


Inden arbejdet sættes i gang.

Inden du kan gå i gang med at lave ændringer eller forbedringer i din bolig i henhold til råderetten skal arbejdet godkendes af AAB. Der er loft på det beløb, man kan få godtgørelse for. Beløbet reguleres hvert år.


Tjekliste til råderetsarbejde.

Hvis du er interesseret i at udføre ændringer i din bolig, skal du gøre følgende:


1)

Tjek afdelingens lokale råderetskatalog.

Mange afdelinger har et lokalt råderetskatalog, der præciserer, hvilke ændringer du som beboer kan foretage i din bolig. Det er en god idé at kende til afdelingens råderetskatalog, inden du går i gang med at udfylde en ansøgning. Spørg din afdelingsbestyrelse, hvis du er i tvivl om reglerne for råderet i din afdeling. Hvis din afdeling ikke har et råderetskatalog, gælder Boligforeningen AAB’s generelle råderetskatalog.


2)

Udfyld ansøgningsskemaet.

Du skal udfylde det ansøgningsskema, der passer på den kategori af arbejde, du ønsker udført i din bolig. Nedenfor ser du de tre forskellige ansøgningsskemaer. Du skal udfylde ”Råderet – forbedring”, hvis du eksempelvis ønsker at sætte nyt køkken op eller renovere dit badeværelse. Det er dog en god idé først at tage kontakt til afdelingsbestyrelsen for at undersøge, om der er planer om forbedringer af køkken eller bad i den nærmeste fremtid.

Du skal udfylde ”Råderet – forandring”, hvis du eksempelvis ønsker at ændre gulvbelægning, opsætte tapet eller udskifte døre.

Skemaet ”Råderet – installationer” skal du bruge, hvis du ønsker at installere hårde hvidevarer såsom vaskemaskine, opvaskemaskine eller tørretumbler i din bolig.


Hent blanket "Råderet – forbedring"

Hent blanket "Råderet – forandring"

Hent blanket "Råderet – installationer"

Se eksempel på udfyldt blanket "Blanket forbedringer eksempel"

Hent komplet råderetskatalog "Samlet Råderetskatalog"


3)

Aflevér ansøgningsskemaet.

Aflevér det udfyldte ansøgningsskema på dit afdelingskontor, hvor bestyrelsen vil vurdere, om arbejdet kan lade sig gøre. Bestyrelsen sørger for at sende ansøgningen til AAB's administration.


4)

Er arbejdet muligt?

AAB’s kundeserviceafdeling undersøger, om de ændringer, du ønsker udført, er lovlige ifølge gældende regler og lovgivning. Derudover vurderes det, om der er noget byggeteknisk i vejen for, at arbejdet kan udføres. For eksempel tager vi højde for regler for nedrivning af bærende vægge.


5)

Svar på din ansøgning.

Hvis AAB kan godkende arbejdet, modtager du en underskrevet kopi af den blanket, du har sendt. Her kan du se, hvilken dag arbejdet bliver synet af afdelingsbestyrelsen eller boligforeningens administration. Hvis tidspunktet ikke passer, skal du straks kontakte AAB's kundeservice.


6)

Afslutningssyn.

Inden råderetssagen kan afsluttes, skal arbejdet synes. Det fremgår af godkendelsen af projektet, hvornår arbejdet bliver synet (se punkt 5).


7)

Ombygningsarbejdet igangsættes.

Du skal have færdiggjort arbejdet inden for tre måneder. Ellers skal Kundeservice orienteres om, at arbejdet er forsinket, og hvornår det forventes færdigt. Dette er af hensyn til syn af det færdige arbejde.


8)

Tillæg til lejekontrakt.

Når ændringen er synet og godkendt, bliver sagen afsluttet ved, at du modtager et tillæg til lejekontrakten, hvor det afskrivningsberettigede beløb fremgår. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at det kun er forbedringer af boligen, der er afskrivningsberettigede. Det gælder altså ikke forandringer af boligen.


Skillevægge.

Som beboer har du lov til at ændre på antallet af rum i din bolig, hvis det kan ske ved nedtagning eller opsætning af ikke-bærende skillevægge. Ændringerne skal ikke reetableres ved fraflytning, hvis de er godkendt af AAB.

 


Inden arbejdet sættes i gang.

Inden arbejdet kan påbegyndes, skal opsætning eller nedtagning af skillevægge godkendes af AAB. Kun hvis der er tale om en bærende skillevæg, skal du sørge for at søge om godkendelse hos kommunen.

Også her skal du altså søge om godkendelsen ved at udfylde en blanket. Du skal i dette tilfælde vedlægge en plantegning, der viser den ændring, du gerne vil lave. Vedlæg kommunens godkendelse, hvis der er tale om en bærende væg. Ansøgningen skal afleveres til din afdelingsbestyrelse, som behandler ansøgningen og sender den til AAB's administration.

Erfaringsmæssigt ved vi, at der kan være lang sagsbehandlingstid hos kommunerne, så du bør være forberedt på ventetid i forbindelse med opsætning eller nedtagning af bærende skillevægge.

For sagsbehandling og syn af arbejder skal du betale et gebyr til AAB, svarende til 2 times arbejde.


Krav til arbejdet.

Opsætning og nedtagning af skillevægge skal leve op til en række faglige krav.


Reglerne om råderet giver dig mulighed for at forbedre eller ændre/forandre din almene bolig. Råderetten giver dig større frihed til at bestemme over din almene bolig og flere muligheder for at præge boligen efter dine egne ønsker og behov.


Råderetten er din ret som lejer til at forbedre din bolig og få godtgjort en del af udgifterne, hvis du flytter, inden forbedringen er afskrevet. Det forudsætter at du som lejer selv finanserer arbejdet. Derfor kalder vi det i daglig tale for "indivuel råderet". Læs om kollektiv råderet nedenfor. Inden du går i gang med at forbedre eller forandre, inde i eller uden for din bolig, er det vigtigt at undersøge afdelingens vedligeholdelsesreglement. Dette kan have betydning for, hvilken råderetsarbejde du skal reetablere, hvis du flytter, ligesom der kan være særlige krav til materialer, udformning m.v.


Reglerne om råderet findes i kapitel 8 i Lov om leje af almene boliger, samt i kapitel 18 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

Ejendomskontoret

Ulkær 22 st.tv., 2610 Rødovre

Tlf. 36 75 06 88

Email. aab-43@aab-43.dk

Åbningstider.

Mandag:7.30 – 8.30 / 18.30-19.30

Tirsdag til Fredag :7.30 – 8.30

Lørdag og Søndag:Lukket